Den allerførste forskning på feltet
De amerikanske forskere Herbert Freudenberger og Christina Maslach regnes gerne som forældre til begrebet udbrændthed. I 1974 beskriver Freudenberger sine oplevelser og iagttagelser som psykiater på en behandlingsklinik for narkomaner. Her ser han, hvordan flere af de øvrige behandlere gradvist får mindre og mindre energi samt bliver mindre og mindre motiverede og engagerede. Alt sammen fulgt af en bred vifte af fysiske og psykiske symptomer. Freudenberger vælger ordet ’udbrændthed’ (på engelsk burnout) som betegnelse for syndromet (Freudenberger, 1974).
Uafhængigt af Freudenberger retter psykolog Christina Maslach i 1976 også sit blik mod syndromet. Maslach, der senere skal blive kendt som udbrændthedsforskningens grand young woman, har bemærket, at ordet udbrændthed bliver brugt i daglig tale blandt californiske advokater, der arbejder i kontorer med gratis retshjælp for fattige. Det beskriver hun i sin første artikel om burnout fra 1976 (Maslach, 1976).
Et begreb med rod i praksis
Udbrændthed opstår altså ikke som et teoretisk defineret begreb højt oppe i elfenbenstårnet, men i marken som en del af menneskers daglige sprog og ud fra oplevelser i hverdagslivet.
I begyndelsen er det derfor ikke nemt at vinde gehør for at behandle begrebet videnskabeligt: Da Maslach indsender en artikel til et videnskabeligt tidsskrift, får hun et kort brev tilbage med den besked, at redaktionen end ikke har læst artiklen, da man ikke publicerer ’poppsykologi’ (Shaufeli & Buunk, 1996)
Genkendelighed i hverdagslivet giver bonus
På trods af en vis modstand i den videnskabelige verden vokser interessen for udbrændthed alligevel eksplosivt. Et stort antal praktikere, forskere og ansatte i fag, hvor man arbejder med mennesker, fornmemmer øjeblikkeligt, at begrebet på en god måde sætter ord på noget, som de kender fra deres hverdag. Som begreb indfanger ’udbrændthed’ altså et hidtil overset fænomen.
International forskning på feltet
I de første år er stort set alle undersøgelser på området amerikanske. Interessen spreder sig siden til Europa, Japan, Australien og andre industrialiserede lande. Hurtigt får litteraturen et voldsomt omfang: I dag er man oppe på mere end 5.500 publikationer.
Den teoretiske og metodologiske kvalitet af denne omfattende forskning er dog forbavsende lav. Næsten alle undersøgelser indeholder en række elementære metodefejl og -mangler. Man må derfor konstatere, at vi trods massiv forskningsindsats på området ved meget lidt om årsager til og konsekvenser af udbrændthed.
Udbrændthedsforskning i Danmark
Der er udkommet enkelte bøger om udbrændthed på dansk (Bronsberg & Vestlund, 1987; Maslach, 1989; Graversgård, 1994; Freudenberger & North, 2001), men udover PUMA er der ikke gennemført egentlig forskning på området.
Danmark er derfor det eneste industrialiserede land, hvor der hidtil ikke er gennemført empiriske undersøgelser om udbrændthed. Dette er overraskende i lyset af, at vi har omfattende undervisnings-, social- og sundhedssektorer, hvor der er en meget stor interesse for emnet.
