FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Social kapital - systematisk oversigt

Formål

Projektets formål er at udarbejde en systematisk oversigt over forskningen i, hvordan indsatser til forbedring af social kapital på arbejdspladser virker, samt at formidle denne viden til forskere, arbejdsmiljøprofessionelle samt beslutningstagere. Den systematiske oversigt vil indeholde tre hoveddele om evidens for interventioner til at påvirke de tre former for social kapital

  • samlende
  • brobyggende og
  • forbindendesocial kapital.

Resultaterne fra forskningsprojektet skal anvendes i et formidlingsprojekt i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR).

Baggrund

Interessen for social kapital på arbejdspladsen er relativt ny i Danmark. Interessen er stor og mange konsulenter og arbejdsmiljøprofessionelle forsøger med forskellige metoder at forbedre den sociale kapital med henblik på at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og forskellige resultater såsom helbred, fastholdelse, reduktion af sygefravær og arbejdspladsens resultater. Størstedelen af denne indsats foretages ofte uden, at der er klarhed over evidensen for, om de anvendte metoder er effektive.

Inden for forskningen er der endnu ikke opnået enighed om en klar definition af, hvad social kapital er. Det betyder, at der i forskellige studier anvendes flere forskellige definitioner og flere forskellige målemetoder.

Der er enighed om, at social kapital er de virkelige og potentielle ressourcer, der findes i de sociale relationer inden for et socialt system. Der er også enighed om, at der findes flere typer eller former for social kapital. Mest udbredt skelnes der mellem samlende, brobyggende og forbindende social kapital.

Samlende social kapital på arbejdspladsen findes blandt de medarbejdere, der arbejder sammen til dagligt, og som arbejder på at varetage samme eller sammenhængende opgaver.  Brobyggende social kapital findes mellem de afdelinger eller grupper, som ikke nødvendigvis arbejder sammen til dagligt, men hvis opgaver er forbundne, og hvor disse forbindelser spiler en rolle for arbejdspladsens samlede opgavevaretagelse. Den forbindende sociale kapital findes i de hierarkiske relationer mellem medarbejdere og ledere.

Det er relevant at skelnen mellem relationer til den nærmeste ledelse og til hele organisationen, i alt fald i lidt større organisationer. Vi anser derfor social kapital som en ”paraply” med flere dimensioner og aspekter.

Derfor findes der heller ikke nogen enkelt metode til forbedring af den sociale kapital. Som oftest vil der være tale om komplekse interventioner med flere forskellige komponenter. Vi har derfor valgt at foretage en udredning af, hvilke forskellige komponenter der indgår i begrebet social kapital, og som potentielt kan forbedres ved hjælp af bevidste interventioner.

Mål

Projektgruppen har aftalt et samarbejde med en projektgruppe inden for industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR). Projektets resultater formidles på tre seminarer om henholdsvis samlende, brobyggende og forbindende kapital. Til disse seminarer inviteres repræsentanter (ledelse, mellemledere, tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljørepræsentanter og HR-folk) for arbejdspladser inden for industrien.
På baggrund af resultaterne fra den systematiske gennemgang af forskningen samt output fra seminarerne, vil vi udforme en pjece om guidelines for interventioner til forbedring af den sociale kapital.

Disse guidelines skal omfatte forskningsbaseret og praksis-baseret viden om

  • Hvad virker for hvem og i hvilken kontekst?
  • Hvem har brug for viden om denne evidens og hvem vil anvende den?

Der er planlagt publicering af tre danske rapporter med forskningsbaseret viden om, hvad der kan gøres for at forbedre og vedligeholde henholdsvis den samlende, brobyggende og forbindende sociale kapital, og hvilke virkningsmekanismer der findes i disse former for social kapital.

Desuden vil der blive etableret et web-site til formidling af guidelines og praktiske erfaringer.

Yderligere oplysninger

Støttet økonomisk af
I-BAR – Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektperiode
1/1 2015 – 1/12 2016

Projektleder

Seniorforsker Vilhelm Borg, NFA

Kontaktperson
Seniorforsker Vilhelm Borg, NFA

Samarbejdspartner
I-BAR

 01.06.2016
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her