Baggrund

I arbejdet med at forbedre social- og sundhedshjælpere og -assistenters arbejdsmiljø er det særdeles centralt at fokusere på gruppen af nyuddannede. Det skal ses i sammenhæng med:

1. en stigende efterspørgsel af deres arbejdskraft,
2. et stigende frafald under uddannelsen,
3. problemer med fastholdelse efter endt uddannelse,
4. at gruppen af SOSU’er er en sundhedsmæssigt udsat gruppe.

Allerede i de seneste år har der været en stigende mangel på arbejdskraft inden for ældreområdet. Denne mangel forventes at øges som en konsekvens af at antallet af plejekrævende ældre vokser. Endvidere medfører den nuværende arbejdsstyrkes aldersmæssige sammensætning, at man i de kommende år kan imødese en forholdsvis stor afgang blandt dem, som arbejder indenfor ældreplejen. Det betyder, at der er et stort behov for plejepersonale i ældresektoren og der stilles derfor store krav til rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og assistenter.

På landsbasis optages der årligt ca. 6.000 elever på SOSU hjælper-uddannelsen og ca. 3.000 på assistentuddannelsen. En række af disse elever afbryder deres uddannelse – ca. 20 % på begge uddannelser. Flere undersøgelser har belyst årsagerne til frafaldet under uddannelsen, og der peges bl.a. på praktikreleaterede problemer som hovedårsagen, dernæst på personlige problemer som sygdom og økonomi.

Problematikken fortsætter efter endt uddannelse, idet mange nyuddannede SOSU’er falder fra. Således har Københavns Amt vurderet, at 1/3 del af de uddannede stoppede med at arbejde indenfor faget, og i Københavns Kommunes hjemmepleje fandt man, at 23 % af den samlede medarbejderstab fratrådte i løbet af et år. Blandt de medarbejdere der ophørte var en overhyppighed af yngre medarbejdere med lav anciennitet. De dominerende årsager til fratrædelse var arbejdsvilkår (indhold og organisering af arbejdet, psykiske og fysiske belastninger samt kvalitetsniveauet i ydelsen), forhold vedrørende ledelsen, gennemførte omstillinger, et naturligt led i karrieren/bedre tilbud.

Generelt er gruppen af SOSU’er desuden karakteriseret ved at rapportere flere bevægeapparatproblemer og stressrelaterede gener sammenlignet med den øvrige erhvervsaktive befolkning. I den sammenhæng har arbejdsmiljøet en betydning. Flere undersøgelser finder høje forekomster af lænderygproblemer hos ansatte i ældreplejen, der foretager personhåndtering. Specielt hvad angår lænderygbesvær er en overhyppighed alvorlig, da man må formode, at lænderygbesvær har alvorligere konsekvenser i erhverv med tunge løft og håndteringer end i erhverv uden fysiske belastninger.  Det fysisk anstrengende arbejde kan påvirke sygefraværet. Gruppen har da også en overhyppighed af hospitalsindlæggelser for blandt andet alvorlige ryg- og knælidelser og blodprop i hjertet. Dette kan suppleres med tal fra Pensam, der viser, at ca. hver tredje kommer til at opfylde betingelserne for at opnå invalidepension.

Der mangler generelt dokumenteret viden om årsagerne til arbejdsophør blandt nyuddannede SOSU’er, ligesom der er behov for en beskrivelse af og kendskab til hvordan nyuddannede SOSU’er oplever det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i de første år som SOSU og hvordan arbejdsmiljøet eventuelt påvirker disse SOSU’ers helbred.