Baggrund

Op til 1990’erne blev kun få storrumskontorer (åbne kontorlandskaber) bygget i Danmark. Energikrisen i 80’erne og den negative fokus på mekanisk ventilation i samme periode førte til, at der blev bygget mange naturligt ventilerede bygninger med cellekontorer og små vinduer. Inden for de sidste 10 år er der imidlertid blevet indrettet storrumskontorer i et stort omfang. Man taler nu om, at de fysiske omgivelser skal støtte det moderne kontorarbejde, hvor der er en høj grad af vidensdeling, og hvor man i højere grad end tidligere arbejder i projektgrupper eller autonome arbejdsgrupper, og hvor organisationen konstant stiller krav til fleksible omgivelser. Adskillige undersøgelser har dog vist, at arbejde i storrumskontorer er forbundet med en høj hyppighed af rapportering af gener og uspecifikke symptomer. Støj er et af de problemer, der hyppigst rapporteres af kontoransatte i storrumskontorer (se Tabel 1).

Tabel 1. Ansatte i storrumskontorer. Andel af besvarelser med enten ”Ja, dagligt” eller ”Ja, flere gange om ugen” på spørgsmål: ”Har du inden for de sidste 4 uger været generet af støj i lokalet?” fordelt efter køn og alder (Pejtersen et al., 2006)(1).

Eksisterende viden

Støjproblemer forbundet med arbejde i storrumskontorer er blevet undersøgt vha. to forskellige undersøgelsesmetoder: 1) feltstudier med spørgeskemaundersøgelser og 2) laboratorieundersøgelser.

Feltstudier med spørgeskemaundersøgelser

Feltstudierne har primært fokuseret på selvrapporterede mål for støjgener, produktivitet, generel trivsel, helbredssymptomer osv. Støjgener og nedsat trivsel pga. støj forekommer ofte. Omkring 10 gange så mange personer er generet af støj i de største storrumskontorer (prævalens 60%) i forhold til enkeltmandskontorerne (6%)(1). Mange ansatte i storrumskontorer nævner tab af koncentration (61 %) og produktivitet (45 %) som en effekt af støj (2). Støjgener kan til en vis grad forklares af lydniveauet (3), men også psykosociale forhold omkring arbejdets art og indsatsen for at løse støjproblemer spiller en rolle for graden af oplevede støjgener (4). Sundstrom et al. (5) fandt ingen sammenhæng mellem selvrapporteret produktivitet og støjgener i en stor undersøgelse blandt 2391 kontoransatte. Med hensyn til undersøgelser af kontorstøjs indflydelse på ansattes sundhed og trivsel fandt hverken Kjellberg et al. (4) eller Ooi et al. (6) en sammenhæng mellem symptom­rapportering og objektivt målte lydniveauer. Leather et al (7) fandt en sammenhæng mellem det objektive lydniveau i kontorer og symptom­rapportering hos ansatte med relativt højt stressniveau (defineret som job strain over medianen) men ikke hos ansatte med relativt lavt stressniveau (job strain under median). Endelig skal nævnes, at Niven et al. (8) fandt en sammenhæng mellem det lavfrekvente lydniveau og visse ”sick-building syndrome” symptomer (stoppet næse, kløende øjne, tør hud), som imidlertid ikke syntes at være direkte relateret til støjen, men snarere til mekanisk ventilations indflydelse på luftkvaliteten.

Laboratorieundersøgelser

”Naturtro” kontorlyde er kun blevet anvendt i få laboratoriestudier. De studier, det drejer sig om, har fokuseret bl.a. på præstationsevne ved løsning af kognitivt krævende opgaver samt udvikling af stress. Præstationsevne i løsning af kognitivt krævende opgaver som hovedregning og korrekturlæsning reduceres i kontorbaggrundsstøj (9,10). Præstationer i mindre krævende opgaver, som fx tekstindtastning, synes at være upåvirkede i sådanne forsøg (10,11). Mht. stressreaktioner fandt Evans og Johnson (11) forhøjet adrenalin­udskillelse hos personer udsat i 3 timer for kontorstøj af lav intensitet (55 dBA). Disse personer udførte kontor­opgaver med relativt lave mentale krav (tekstindtastning). I dette forsøg blev også fundet tegn på øget træthed efter forsøget i den støjudsatte gruppe i form af nedsat præstation i en motivations­krævende opgave. I et forsøg med højere, men mere kortvarig lyd­belastning (65 dBA, 35 min) blev ikke fundet en effekt af støj på fysiologiske stressreaktioner ved udførelse af relativt mentalt krævende opgaver (12). Waye et al. (13) observerede ændret kortisol udskillelse hos støjfølsomme personer udsat for lavfrekvent ventilations­støj, men ikke hos ikke-støjfølsomme personer. I et næsten identisk forsøg, men med kognitivt mindre krævende opgaver, kunne disse resultater imidlertid ikke reproduceres (14).

Støjgener og reaktivitet

Der er ikke lavet undersøgelser af stressreaktioner og træthedsudvikling som følge af kontorbaggrundsstøj i relation til graden af støjgener. Ved spørgeskemaundersøgelser vedrørende eksterne støjkilder som årsag til helbredseffekter og støjgener i hjemmet er det fundet, at der ved stigende grader af gener ved støjudsættelse var stigende grad af risiko for forskellige helbredseffekter herunder hypertension, depression og migræne (15). Dette kunne tyde på, at oplevelsen af alvorlige støjgener i hjemmet kan være forbundet med større stressfølsom og dette kan være forbundet med større risiko for helbredseffekter.

Viden, der mangler

I betragtning af, hvor udbredte støjgener er blandt ansatte i storrumskontorer, er det bemærkelses­værdigt hvor lidt man ved om trivselsrelaterede virkninger som stress og træthed, og betydningen af, at ansatte i storrumskontorer så hyppigt er generet af støj. Projektet vil skaffe viden på følgende områder:

• Stressreaktioner og præstationsevne i forbindelse langvarig (adskillige timer) udsættelse for kontorbaggrundsstøj. Hidtidige undersøgelser har ikke omfattet kombinationen af (langvarige) kognitivt krævende opgaver og flere timers udsættelse for baggrundsstøj, og det er måske årsagen til at resultaterne i disse undersøgelser ikke har været overensstemmende, særligt mht. stressreaktioner.
• Udvikling af mental træthed. Løsning af krævende kognitive opgaver øger mental træthed målt i forskellige kognitions­psykologiske tests (16). Det er ikke blevet undersøgt, om udsættelse for kontorbaggrundsstøj under løsningen af de krævende kognitive opgaver forstærker den mentale træthed.
• Betydningen af støjgener for stressreaktioner og udvikling af mental træthed i relation til kontorbaggrundsstøj. Der kan være mange underliggende årsager til at opleve gene pga. støj (4). Resultater for trafikstøj tyder på, at oplevelse af støjgener kan være en indikator for øget fysiologisk reaktivitet. Det er derfor vigtigt at få belyst, om det samme er tilfældet for gener i relation til kontorbaggrundsstøj.