Udvælgelse af
studiepopulation
Forsøgsdeltagerne udvælges blandt ansatte, der alle arbejder i
storrumskontorer (>20 i hvert lokale) i den samme virksomhed. Vi
forventer på basis af tidligere undersøgelser, at ca. halvdelen af ansatte
i storrumskontorer er generet af støj under arbejdet (se fx tabel 1 under
Projektets baggrund). Til rekruttering af forsøgsdeltagere gennemføres
en spørgeskemaundersøgelse med et mindre spørgeskema til besvarelse blandt
alle virksomhedens ansatte. Spørgeskemaet indeholder bl.a. spørgsmål til
oplevelse det generelle arbejdsmiljø, samt baggrundsvariable (køn, alder,
rygning, fysisk aktivitet mv.).
Design
Forsøget gennemføres med 100 forsøgsdeltagere fordelt i to lige store
grupper, der adskiller sig mht. rapportering af støjgener i det daglige
arbejde, men som i øvrigt er sammenlignelig med hensyn til køn og alder.
Ved undersøgelsen i laboratoriet måles følgende: (A) Præstationsevne ved
løsning af kognitivt anstrengende opgaver bedømmes henover arbejdsdagen.
(B) Udvikling af stressreaktioner i løbet af arbejdsdagen bedømmes ved
måling af hjerterytmevariationer (Heart Rate Variability, HRV) og måling af
ændringer i udskillelsen af kortisol, adrenalin og noradrenalin. (C) Måling
af selvrapporteret mental træthed henover arbejdsdagen. Mental træthed
måles også med kognitionspsykologiske testmetoder før og efter
arbejdsdagen.
Metoder
Måling af præstationsevne
Til måling af præstationsevne anvendes elektroniske versioner af simulerede
kontoropgaver, som tidligere er blevet anvendt i laboratorie- og
feltundersøgelse forsøg (10,17). Opgavernes løsning udfordrer mentalt
forskelligt, og typisk tilpasses de til den enkelte undersøgelse og
population. Opgaverne omfatter bl.a. kreativ tænkning, dvs. at beskrive så
mange alternative anvendelser af et kendt objekt som muligt,
tekstbehandling, korrekturlæsning og forskellige aritmetiske opgaver.
Yderligere opgaver kan udvikles og implementeres hvis det findes nødvendigt
for det foreslåede projekt.
Måling af udvikling mental træthed
Ændring mht. stabilitet af opmærksomhed og effektivitet ved monitorering og
opdatering af arbejdshukommelse før og efter arbejd måles hhv. ved hjælp af
SART (18) og n-back øvelse (19).
Måling af selvrapporteret træthed
Selvrapporteret træthed måles med det validerede spørgeskema Swedish
Occupational Fatigue Inventory-20 (SOFI-20), som er udviklet for at
karakterisere og beskrive oplevelsen af træthed. SOFI måler
arbejdsrelateret træthed i fem dimensioner: mangel på energi, fysisk
udmatning, fysisk ubehag, mangel på motivation og søvnighed (20). SOFI har
vist sig at kunne skelne mellem forskellige dimensioner af træthed
relateret til forskellige typer jobs (21). Andre skaler der også vil blive
brugt, er: Stress og energi formularen, Karolinska Sleepiness Scale (KSS)
(22), Physical exertion CR-10 (23,24) og Karolinska Sleep Diary (KSD).
Måling af akutte fysiologiske reaktioner
Som mål for aktivitet i det autonome nervesystem anvendes
hjerterytmevariabilitet (HRV) og udskillelse i urinen af hhv. noradrenalin
og adrenalin. HRV vil som tidligere (12) blive analyseret i frekvensdomænet
med en tidsopløsning på ca. 5 min, hvorved ændringer i både det sympatiske
og parasympatiske del af ANS kan relateres til de enkelte kognitive opgaver
som forsøgspersonen involveres i. Adrenalin og noradrenalin afspejler
aktivitet i det sympatiske nervesystem. Som mål for HPA-aksen aktivitet vil
som tidligere blive målt udskillelsen af kortisol i spyt (25).
Måling af potentielle confounders og baggrundsvariabler
Hørelsen kan have stor betydning for oplevelsen af støj, idet en nedsat
høreevne kan være forbundet med lydoverfølsomhed, større anstrengelse
for at følge en samtale i baggrundsstøj og tab af evne til lokalisere
en lydkilde. Høreevnen vil blive undersøgt ved høretærskler fra 125 til
8000 Hz (26), oto-akustisk emission (26), samt ved reflektorisk
reduktion i oto-akustisk emission ved lydstimulering i modsat øre
(suppression af oto-akustisk emission (27).
Formålet med de psykosociale målinger er at karakterisere, hvordan de
ansatte overordnet set oplever deres dagligdags psykosociale
arbejdsmiljø. En daglig oplevelse af et dårligt psykosocialt
arbejdsmiljø kan forventes at skabe en ekstra kognitiv og
følelsesmæssig belastning, der risikerer at transferere negativt på den
træthedsudvikling, der studeres i laboratoriet. Kernebegrebet i denne
undersøgelse er trivsel, da der findes gode grunde til at antage, at
jobtilfredshed er en udmærket indikator for oplevelsen af det
psykosociale arbejdsmiljø.
