FreeTextSearch
 
search View English language version of this page
 
 
 

Stressfaktorer på arbejde og i privatliv hos gravide kvinder: Betydning for astma og andre allergiske sygdomme hos børnene

Projektet skal bruges til at tilrettelægge et arbejdsmiljø, der kan fastholde kvinder på arbejdsmarkedet og forebygge allergisk sygdom hos deres børn.

Formål

Hovedformålet med dette projekt er at forebygge allergiske sygdomme hos børn som følge af arbejdsstress hos deres mor under graviditeten. Samtidig vil vi undersøge kombinationseffekter af arbejdsstress og stress i privatlivet for at blive klogere på betydningen af den samlede stress udsættelse. Der er tre specifikke delmål:  

  • At undersøge den kombinerede effekt af arbejdsstress og stress i privatlivet under graviditeten på udviklingen af astma, høfeber og børneeksem blandt børnene. 

  • At undersøge den kombinerede effekt af stress under og efter graviditeten på astma, høfeber og børneeksem blandt børnene. 

  • At undersøge om en eventuel effekt af stress under graviditeten afhænger af barnets køn.

Baggrund 

Næsten 1/3 af arbejdende kvinder har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, og 5-10 procent af de gravide kvinder angiver høje krav og samtidig lav kontrol på arbejdspladsen.

Allergisk sygdom påvirker arbejdsevnen og stiller høje krav til arbejdsmiljøet for at fastholde medarbejderne i arbejde. Vi ved meget lidt om, hvad stress tidligt i livet betyder for allergiske lidelser senere hen, og vi ved ingenting om hvad kombinationen af stressfaktorer på arbejde, i privatliv samt under og efter graviditet betyder for risikoen for allergiske sygdomme.

Studiet vil bidrage med unik viden på dette punkt og danne basis for konkrete, evidensbaserede anbefalinger for gravide kvinder. Den opnåede viden vil kunne bruges til at tilrettelægge et arbejdsmiljø, der kan fastholde kvinder på arbejdsmarkedet og forebygge sygdom for hendes børn.

Mål

De planlagte analyser af kombinationen af arbejdsstress og stress i privatlivet under og efter graviditeten er de første af sin art. Den opnåede viden vil kunne bruges til at tilrettelægge et arbejdsmiljø, der kan fastholde kvinder på arbejdsmarkedet og forebygge allergisk sygdom hos deres børn.

Støttet økonomisk af:
Arbejdsmiljøforskningsfonden

Projektperiode
Januar 2016 – december 2019

Projektleder
Professor Vivi Schlünssen

Kontaktperson
Professor Vivi Schlünssen, E-mail: vis@arbejdsmiljoforskning.dk

 17.05.2016
Kontakt: NFA's webredaktion
 
 
 
 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | DK-2100 København Ø |

Tlf 39 16 52 00 | fax 39 16 52 01 | e-mail: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk | CVR: 15413700 | EAN: 5798000399518

Vis desktop version
|WEBSITET ANVENDER COOKIES TIL AT HUSKE DIG OG DINE INDSTILLINGER.| Læs mere her