Kortisol er et steroid, der dannes i
binyrebarken under indflydelse af ACTH. ACTH reguleres af CRF. Når
kortisol i blod stiger, hæmmes ACTH og CRF (negativ feed-back). Kortisol
spiller først og fremmest en rolle i kulhydratstofskiftet, protein- og
fedtstofskiftet og mindsker kapillærpermeabiliteten. Kortisol har
endvidere en anti-inflammatorisk virkning fx ved at dæmpe alle
betændelsesreaktioner, men over længere tid vil kortisol reducere
vævenes forsvarsmekanismer overfor infektioner og forsinke
sårheling.
Kortisol udviser en betydelig døgnvariation, idet koncentrationen er
højest ved opvågning og herefter jævnt faldende i løbet af dagen. Over
denne døgnrytme findes 6-8 sekretoriske perioder med uregelmæssig frekvens
og amplitude (nogle mener der er 15 sekretoriske perioder). Kortisol
findes dels proteinbundet og dels "frit" non-proteinbundet i
serum og urin. Kun den frie del er aktiv. Det frie kortisol i serum er i
diffusionsligevægt med kortisol i ekstracellulærfasen, og er derfor et
udtryk for kortisolaktiviteten i organismen. Alder og køn spiller ingen
praktisk rolle på koncentrationen af kortisol. Koncentrationen af kortisol
i spyt afspejler koncentrationen af kortisol i serum.
Tilbage til Arbejde, stress og kroppen:
Klik her.