Selvledet videnarbejde opfattes typisk som et
godt og udviklende arbejde både personligt og fagligt. Dette gælder også de
dominerende modeller til bedømmelse af psykisk arbejdsmiljø og stress.
Arbejdets høje grad af frihed, indflydelse m.m. har i disse modeller en
væsentlig betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det paradoksale er,
at resultaterne fra flere undersøgelser (1-3) antyder, at arbejdets
fleksibilitet samtidig fører til en række problemer, både i forhold til
arbejdsbelastning, kvalitet og effektivitet i videnproduktion og det
psykiske arbejdsmiljø. En konsekvens kan være stress, som kan lede til
problemer såsom øget sygefravær, nedsat produktivitet m.m. Det selvledede
videnarbejde indeholder tilsyneladende en indre modsætning mellem
begejstring og stressbelastning. Problemet er aktuelt, fordi
samfundsøkonomien i stigende grad baseres på videnarbejdet karakteriseret
ved øget ansvar og selvledelse. Dette gælder inden for en bred vifte af
faggrupper.
De dominerende indsatser i forhold til stressproblemer har typisk fokus på
individuelle og symptombehandlende foranstaltninger. For at udvikle
forebyggende indsatser og undgå individualiseret symptombehandling bygger
projektet på en forståelse af, at sådanne indsatser i videnarbejdet bedst
udvikles i fællesskab mellem ledere og selvledede medarbejdere.
