Metode og design

For at kunne identificere virksomhedsspecifikke forhold gennemføres projektet i et samarbejde med seks videnvirksomheder, ligeligt fordelt på tre brancher. Udvælgelsen af brancherne er baseret på brancheorganisationernes interesse i problemer, som grunder i undersøgelser der peger på, at medarbejderne i branchen har problemer med stress.

Del 1. Analyse af selvledet videnarbejde

Formålet med denne del af projektet er at afdække virksomhedens egen forståelse af, hvad der leder til begejstring og belastning samt stress. Dette indebærer:

• Et fokusgruppemøde med 6-8 mellem- og afdelingsledere.
• Et fokusgruppemøde med 5-10 medarbejdere på tværs af afdelinger.

På møderne anvendes ”Fish-bone”-diagrammer til at afdække problemer og årsagerne til dem. Herefter diskuteres og viderebearbejdes disse afdækninger i to grupper:

• En gruppe bestående af virksomhedens ledere og tillidsrepræsentanter.
• En gruppe bestående af sikkerhedsrepræsentanter og HR-medarbejdere.

Resultatet analyseres i forhold til eksisterende litteratur, og der udarbejdes en oversigt over årsags/virkningssammenhænge, der leder til begejstring og belastning.

Del 2. Interventionsprojekt i én afdeling

Hver af de seks virksomhedsinterventioner foregår over en periode på ni måneder. Interventionerne sigter mod, at hver af de deltagende afdelinger har udviklet en række stressforebyggende indsatser, der kan integreres i det daglige arbejde og i den daglige ledelse.

1. trin: Aftalemøde med afdelingen.

2. trin: Spørgeskemaundersøgelse af afdelingens stressniveau (før-måling).

Spørgeskemaundersøgelsen skal måle medarbejdernes stressniveau i relation til arbejdet.

3. trin: Dialogworkshop.

Formålet er, at afdelingen i fællesskab reflekterer over årsager til stress i afdelingen i forhold til afdelingens arbejdspraksis. ”Fish-bone”-diagrammerne fra Del 1 viderebearbejdes og tilpasses i forhold til afdelingens egen forståelse af problemer, årsager m.m. Der udarbejdes en såkaldt ”Programteori” for afdelingen som afslutning på dialogworkshoppen. Programteorien omfatter:

• hvad man i afdelingen forventer at gøre for at løse de opstillede problemer,
• hvem der forventes at få glæde af initiativerne, samt
• hvilke resultater indsatserne munder ud i, og hvordan virkningerne af disse løbende kan evalueres.

I workshoppen deltager såvel ledere og medarbejdere i afdelingen. Forskerne leder  workshoppen.

I forlængelse af workshoppen gennemføres en række kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i afdelingen. Formålet med interviewene er at afdække deltagernes vurdering af workshoppens resultater, proces samt opstillede mål.

4. trin: Realisering af afdelingens ”Programteori”.

Denne fase består af tre aktiviteter, der skal iværksættes i afdelingen:

1. Visualisering. Her er formålet at konkretisere og synliggøre de i Dialogworkshoppen fastlagte mål. Dette kan gøres på mange måder, fx internetbaserede diskussionsfora, web-logs eller tavlemøder. Det er op til virksomheden selv at vælge en passende form.
2. Fremdriftsmøder. Finder sted ca. hver anden uge i afdelingen og varer ca. 15 minutter. Alle i afdelingen deltager. Formålet er at sikre, at der bliver arbejdet med målene, og at fokus fastholdes på fremdriften, hvilket lederen har ansvaret for. Disse møder afholdes evt. stående omkring de steder, hvor målene er visualiseret.
3. Revisionsmøder. Finder sted to gange i løbet af projektperioden. Lederen samt 3-5 udvalgte medarbejdere deltager sammen med forskerne. Formålet er at gennemgå programteorien og virkningsevaluering. Det diskuteres, om indsatserne har den tilsigtede virkning. Hvis det ikke er tilfældet, diskuteres årsagerne, og om det giver anledning til en revidering af programteori og mål. Det kan også besluttes, at man ønsker at være mere ambitiøs, hvis alle de opsatte mål er nået.

5. trin. Spørgeskemaundersøgelse (eftermåling).

Erfa-møder på tværs af virksomhederne.

Der afholdes i perioden to møder med ledere fra de seks virksomheder, hvor formålet er at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Forskerne tilrettelægger møderne som baserer sig på strukturerede refleksioner.