Hvorfor kan nogle virksomheder gennemføre en
succesfuld indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø mens andre går
i stå? Og hvordan kan virksomheder overvinde vanskeligheder og barrierer på
vejen til et bedre psykisk arbejdsmiljø?
VIPS-projektet blev afsluttet foråret 2008, og virksomheder kan nu bruge
resultaterne i deres arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmijlø.
Kort om projektet
VIPS består af en kombination af kvalitative og kvantitative
metoder. 15 virksomheder inden for tre områder deltager: Grænseløst
vidensarbejde, omsorgsarbejde og industri.
På alle virksomheder starter man med en grundig undersøgelse af, hvad der
tidligere er blevet gjort ved det psykiske arbejdsmiljø og med en
kortlægning af hvordan det psykiske arbejdsmiljø er ved projektets start.
Resultaterne af denne kortlægning udgør redskabet for virksomhedernes
indsats. Samtidig er resultaterne det udgangspunkt, som senere forandringer
kan måles i mod.
Efter en periode på to år, hvor virksomhederne arbejder med at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø, gennemføres igen en kvantitativ og kvalitativ
undersøgelse af effekten af virksomhedernes indsats. Herigennem vil det
blive muligt at finde ud af hvad der har ført til positive resultater og
hvorfor indsatsen er lykkedes, og der hvor det er gået mindre godt at
analysere årsagen til at indsatsen er gået i stå.
Besøg projektets hjemmeside: vips-projekt.dk
Du kan se mere om projektet under Stamoplysninger. Se eventuelt også
Supplerende oplysninger vedrørende projektet.