På trods af en betydelig arbejdsmiljøindsats mod nakke- og skuldersmerter ved EGA og computerarbejde, forekommer dette besvær forsat hyppigt i disse erhverv. Fleksible tilpasninger af arbejdspladsen synes derfor ikke alene at kunne løse problemet tilstrækkeligt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har netop to undersøgelser - SPA-projektet og RAMIN-projektet – der tilsammen peger på, at specifik vægttræning af nakke-skuldermuskler i betydeligt omfang kan bidrage til såvel at forebygge som at rehabilitere nakke-skulderbesvær ved omfattende computerarbejde.
Formål med projektet
Formålet med dette projekt er at skabe øget viden om, hvordan motion tilpasset den enkelte medarbejders ressourcer og arbejdsbelastning kan implementeres og gennemføres i praksis, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved computerarbejde samt ved industrielt ensidigt gentaget arbejde (EGA). Vi kalder det for ”Intelligent Motion”.
Tre delprojekter
Samlet omfatter VIMS-projektet tre delprojekter, der alle understøtter det overordnede formål om at skabe ny viden som kan anvendes til at forebygge eller reducere nakke-skuldersmerter ved computerarbejde samt ved industrielt EGA.
Læs mere
Du kan læse mere om hovedprojektet under Stamoplysninger, hvor der også er links til delprojekterne. Se eventuelt også under Supplerende oplysninger.