(The English version of this page can be found by clicking the language icon in the upper right corner)
Spørgeskemaer til undersøgelse af arbejdsbetingede hudlidelser - NOSQ-2002
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har sammen med en nordisk gruppe udviklet to spørgeskemaer - et kort og et langt - til undersøgelse af arbejdsbetingede hudlidelser.
Målgruppen er arbejdsmiljøprofessionelle
Spørgeskemaerne henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle m.fl. i forbindelse med forskning og forebyggelse på området og kan sikre mere sammenlignelige resultater.
Det korte spørgeskema (NOSQ-2002/SHORT)
Kan anvendes til screening og overvågning af arbejdsbetingede hudlidelser på hænder og underarme.
Det lange spørgeskema (NOSQ-2002/LONG)
Er et længere og mere dybtgående spørgeskema til undersøgelse af håndeksem og risikofaktorer på arbejdspladser eller i en befolkningsgruppe.
Gratis at anvende skemaerne
Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd, som har copyright til NOSQ-2002-spørgeskemaerne. Det er gratis at anvende skemaerne, som kan downloades herfra - klik på det ønskede sprog.
Dansk
Engelsk
Finsk
Islandsk
Svensk
Andre oversættelser
Anvendelse af spørgeskemaerne
NOSQ-2002-rapporten indeholder også en gennemgang af relevant litteratur om anvendelse af spørgeskemaer til undersøgelser af hudlidelser (NOSQ-2002/INFO). I NOSQ-2002/INFO-versionen af spørgeskemaet, som indgår i rapporten, findes bl.a. instruktioner og anbefalinger om tilpasning af spørgsmål om job og eksponering. Spørgeskemaerne er inkluderet i rapporten på engelsk, dansk, svensk, finsk og islandsk.
Bestilling af rapporten
Du kan bestille rapporten (TemaNord 2002:518) hos Nordisk Ministerråd, Store Strandstræde 18, DK-1255 Copenhagen K. eller downloade den fra http://www.norden.org/pub/ebook/2002-518.pdf.
Flyvholm M.-A., Susitaival P., Meding B., Kanerva L., Lindberg M., Svensson Å., Ólafsson J.H. Nordic Occupational Skin Questionnaire - NOSQ-2002. Nordic questionnaire for surveying work-related skin diseases on hands and forearms and relevant exposures. TemaNord 2002:518. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2002.